Indkaldelse til generalforsamling – nu med REFERAT fra aftenen
Referat fra generalforsamlingen kan læses her
Automobil Sports Klubben Hedeland indkalder hermed til årets generalforsamling
Onsdag den 30. april 2025, kl. 20:00
Generalforsamlingen afholdes på:
Nellemann Luxury Cars
Taastrupgårdsvej 28 B
2630 Taastrup
Fra kl. 17:00 er du velkommen til at gå en runde i huset og se på de mange skønne udstillede biler.
Kl. 18:00 spiser vi middag, hvor der er mulighed for at få en snak med bestyrelsen eller andre fra klubben. Inklusive i middagen er der 2 glas vin, øl eller vand samt kaffe og kage. Prisen på middagen er 175 kr., og du skal tilmelde dig senest den 23. april.
Da der er et begrænset antal parkeringspladser, anbefales det at man evt. kører sammen.
Tilmelding til generalforsamling og middag via dette link
Tilmelding kun til generalforsamling via dette link
NB! Deltager du kun til generalforsamlingen, uden at deltage i middagen, skal du også tilmelde dig på hjemmesiden, så vi er sikre på, at der er en plads til dig.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning og evt. de enkelte sektioners beretning.
- Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
- Udenfor vedtægterne: Året til dato – kort opdatering.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter
På valg er:
Christoffer Østerby
Jac Nellemann
Michael Kastaniegaard
(alle genopstiller)
- Valg af klubrevisor og en revisorsuppleant
Flemming Petersen (genopstiller) - Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af Harboe Consult - Valg af suppleanter
- Forslag fra bestyrelsen
Forslag 1
Bestyrelsen foreslår ændring klubbens vedtægter § 8.3 således at bestyrelsen fremover vælger klubbens statsautoriserede eller registret revisor. Punktet “Valg af statsautoriseret eller registreret revisor” udgår.
Vedtægternes ændres således til:
§ 8.3 Dagsordenen skal omfatte:
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning og evt. de enkelte sektioners beretning.
- Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter
- Valg af klubrevisor og en revisorsuppleant
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag fra medlemmerne
- Evt.
Forslag 2
Bestyrelsen foreslår ændring klubbens vedtægter § 13.1 og 13.2 således at bestyrelsen styrkes ved en udvidelse fra 5 til 7 bestyrelsesmedlemmer.
Vedtægterne ændres således til:
§ 13. Klubben ledes af en bestyrelse på 7 Guld- eller Sølvmedlemmer, som vælges på den ordinære generalforsamling, jf. reglerne nedenfor.
§ 13.2. Ordinært valg til bestyrelsen gælder for to år ad gangen. Der vælges 4 bestyrelsesmedlemmer i ulige år, og 3 bestyrelsesmedlemmer på lige år. Desuden vælges hvert år 2 suppleanter, en 1. suppleant og en 2. suppleant.
- Forslag fra medlemmerne
- Eventuelt
Der er endnu ikke indkommet forslag fra medlemmerne. Forslag skal være sekretariatet i hænde senest den 20. april 2024.
Årsrapporten kan rekvireres efter den 11. april ved henvendelse til sekretariatet på sekretariat@ask-hedeland.dk
