RallyCentrum

 
Oplev historiske racerbiler helt tæt på: Hill Climb Midtsjælland indtager Bygma Hvalsø
 
Lørdag den 20. juni 2026 danner Bygma Hvalsø (Bentsensvej 12, 4330 Hvalsø) rammen om Hill Climb Midtsjælland.
Pladsen vil summe af liv hele dagen fra kl. 07.00 til ca. 17.00.
 
Fra morgenstunden ankommer kørerne til pladsen, hvor bilerne skal igennem en grundig teknisk kontrol med fokus på sikkerheden. Samtidig tjekkes kørernes licenser, kørekort og bilernes dokumenter, så alt er godkendt inden start på arrangementet.
 
Kom helt tæt på biler og kørere
Bygmas areal bliver omdannet til officielt rallycentrum og serviceområde. Det er det perfekte sted for dig, der vil helt tæt på de klassiske biler og få en snak med kørerne.
Der kan købes mad og drikke på pladsen hele dagen, og mangler du byggematerialer, holder Bygma Hvalsø ekstraordinært længe åbent i dagens anledning.
 
Særlig parkering for klassiske biler
Hill Climb Midtsjælland er et motorløb for historiske biler op til årgang 1995. Derfor indretter vi en særlig, dedikeret parkeringsplads til de tilskuere, der selv ankommer i en flot klassiker fra samme æra. Pladsens officials står klar til at guide og vise vej.
Du kan her få en oversigt over det store serviceområde hos Bygma: Centrum Og Serviceområde
 
Der er gratis adgang til både rallycentrum og tilskuerområderne ude på hastighedsprøven. Pas på dig selv og hinanden – og følg altid de frivillige officials’ anvisninger.
Vi glæder os til en forrygende dag og håber på at se en masse glade gæster!

 

Kommende arrangementer