Viggo Trophy 2021 afgjort

Vejret viste sig fra sin gode side da Viggo Trophy 2021 skulle afgøres lørdag den 24. juli.

Efter et hyggeligt morgenbord med udveksling af racerhistorier, skulle de 18 af klubbens seniorer, der havde mod på at tage kampen op, igang med dysten om den temmelig tunge (men ikke ligefrem smukke ) vandrepokal.

Trods seniorstatus blev der gået godt og grundigt til stålet, med omgangstider ikke langt fra banerekorden. De 3 indledende heat, i Roskilde Racing Centers udlejningskarter, viste sig således at blive særdeles jævnbyrdige, med forskellige kørere i top 3 i hvert heat. Efter fintælling blev de 6 deltagere til finalen i ASK Hedelands racer(klub)karter dog fundet. Vinder af finalen blev Michael Kastaniegaard med Martin Lindemann lige efter sig, og Sune Kramper sluttede på 3. pladsen.

Herefter blev der lejlighed til at 6 af de øvrige deltagere, uden erfaring med racerkarter, kunne få sig en prøvetur i klubkarterne. Mon ikke der nu står en racerkart på ønskesedlen – det tydede smilene i hvert fald på 😀.

Tak for en flot arrangeret dag, og hvis vi til 2022 kan samle 5-10 stykker mere, er der tydeligvis basis for at dele arrangementet op i en Ungdoms Cup (40-59 år) og en Senior Trophy (60+) – kom frisk 😀
Herunder lidt stemningsbilleder fra dagen: