Referat fra Klubaften for Kartsektionen
Aftenen lagde hårdt ud med dagens højdepunkt, Alba Larsen der fortalte om sin 2023-sæson, hvor hun vandt FIA’s, of Ferraris talentkonkurrence ”Girls on Track”.
2023 var planlagt til at skulle være et læreår, idet det var første år i ”store” karts (brede dæk) i klassen X30 Junior – men skulle hurtigt vise sig, at gribe meget mere om sig.
Første løb i X30 Junior, var en afdeling af den største svenske serie SKCC, der fandt sted på Klippan Gokartbana. Alba kender selvfølgelig banen fra ASKH’s årlige træningslejr. Alligevel var det en overraskelse, at Alba formåede at slutte som 2’er blandt de langt mere erfarne ”indfødte”.
Herefter gik det løs med Sjællandsmesterskabet med en 1. plads i København, en 1. plads i Roskilde og en 2’er i Korsør.
Imellem weekenderne med løb fik Alba også tid til at passe sin skole, blive konfirmeret, og desuden vinde en flot 3. plads i talentkonkurrencen ”Unge Forskere” for sit projekt om insulins temperatur og virkning.
I foråret havde Alba som 14-årig ansøgt om at komme med til konkurrencen ”Girls on Track” (GoT), og fik overraskende et positivt svar, om at være udtaget som den ene af 8 deltagere, ud af mere end 100 ansøgere.
Inden den første GoT-samling nåede Alba lige at køre et stort internationalt løb på South Garda i Italien, hvor hun, efter lidt forviklinger og en straf, sluttede på en flot 2. plads.
Herefter var det tid til GoT på Franciacorta, hvor der både er karting- og bilbane. Alba og familien forventede, at der skulle køres gokart. Det viste sig imidlertid, at al kørsel for seniorklassen foregik på bilbanen i en Formel 4…..!
Derudover blev Alba testet på en række områder, bl.a. i fitness, kost og adfærd. ”En ret professionel og surrealistisk oplevelse” beskrev Alba det som.
Anyway – efter hjemkomst fik Alba den dejlige besked, at hun var udtaget til sidste samling/finalen i GoT. Alba og familien søgte derfor råd og vejledning fra en række erfarne hjælpere, bl.a. bokser og ASKH-medlem Mikkel Kessler, vedr. fitness og sundhed, for at være bedst mulig klar til næste samling af GoT.
Gokartsæsonen var stadig i fuld gang, og Alba deltog i de løb, der kunne klemmes ind. Det blev til en ret flot statistik, der med deltagelse i 14 løb, lød på én DNF, én DSQ, én 4. plads og hele 11 podieplaceringer.
Sidste GoT-samling (finalen), der igen skulle foregå i Formel 4-biler, viste sig at være et hårdt presset program – både fysisk og psykisk, og med nogle meget lange dage. Ikke desto mindre klarede Alba sig så flot, at hun endte som samlet vinder, og dermed pladsen i Ferraris Driver Academy.
De fremmødte klubmedlemmer kvitterede med et langt bifald Alba for hendes fantastiske sæson og fine fremlæggelse – vi glæder os alle til at følge med i Albas karriere.
Resten af aftenen bød på orientering om 2024-sæsonen af Ole Fisker
Herunder med de vigtigste noter til punkterne i dagsordenen.
- Ny Struktur i Kartsektionen
Ole fremviste Kartsektionens nye organisationsdiagram.
Den nye struktur er især kommet i stand, for at det ikke er de samme frivillige, der skal stå med hele ansvaret og arbejdet. Ole præsenterede herefter lederne for områderne, Vedligehold, Arrangementer, Baneledere, Officials, Kommunikation og Kartskole.
Ole sluttede af med at opfordre til at medlemmerne deltager mest mulig i klubarbejdet. ”Medlemmerne er klubben – og omvendt” - Nyt i Reglement 6 til 2024
Ole gennemgik de forholdsvis få ændringer i Kartsportens reglement, herunder hvad de betød, og hvordan vi kan forvente, at de håndteres af løbsledere og officials.
Desuden gennemgik Ole DASU’s miljøpolitik og -vejledning, som det er klubbens ansvar at overholde – og som der fremover kan komme DASU-kontrol af. - Løb og løbsdatoer for ASKH’s Kartsektion 2024
Ole startede med en oversigt over klubbens datoer i DASU’s kalender- Klubmesterskab 2024
Som i de sidste år vil der være mindst 4 tællende løb til KM i 2024. Da klubben har flere løbsdatoer, hvor der ikke fastlagt noget, kan der blive flere afdelinger af KM på RRC, hvilket der var stemning for blandt medlemmerne. De øvrige klubber, som oftest har kørt løb, der har talt med til ASKH’s klubmesterskab, har endnu ikke fastlagt datoer for deres åbne løb – og hvem der inviteres. Så foreløbig er det kun løb på RRC, der tæller til KM.
Præmiering ift. rettidigt tilmeldte blev diskuteret, men fortsætter stort set uændret. - SM 2024
De sjællandske klubbers planer blev gennemgået. SM er et populært mesterskab, og der er ikke de store ændringer ift. afvikling.
Der bliver i KZ2 og DD2 afviklet Master førergrupper, og der er planer om en pokalfest efter sæsonens afslutning (format ikke besluttet). - Øvrige løb
ASKH har i efteråret 2023 tilbudt en af vores weekender til DRMC, men Rotax DK var ikke interesseret. ASKH indgår heller ikke i planerne for de 4 DKL-løb. ASKH har således to hele weekender til ”fri leg”. Der var stemning for et ”Roskilde Open” som sidste år, og et langdistanceløb á la 2,4 timers Le Mans som i 2021 kan også sagtens komme i spil.
Derudover præsenterede Ole de øvrige interessante løb, primært DKL og DRMC, der kommer til at finde sted rundt omkring i landet.
- Klubmesterskab 2024
- Klippan Træningslejr 2024
Benjamin gav en kort status på tilmeldingen til den populære træningslejr i uge 28. Tilmeldingen er allerede nu på niveau med antallet af deltagere i 2023, og med 22 uger til afviklingen tegner alt til at blive endnu en strålende træningslejr - Træningsdage i 2024 – herunder opdeling
Opdeling af klasser og træningsdage blev diskuteret, men fortsætter uændret – det samme gælder priser på træningskort og dagstræning. - Frivillige og uddannelser for frivillige
Endnu engang understregede Ole, at ”Klubben er medlemmerne – OG medlemmerne er klubben” – OG vi skal som altid bruge flere officials. Der var blandt de fremmødte medlemmer interesse for at melde sig til kommende OF615 kursus, og Ole lovede, at ingen kommer på venteliste 😊 - Opgaver på RRC
Som altid er der en del ting, der skal være på plads inden vi kan benytte banen til sæsonstart. Der er derfor inviteret til arbejdsdag søndag den 25. februar 2024. Alle er velkommen, men af hensyn til planlægning opfordrer vi til at tilmelde sig HER - Kartskole
Klubben har indkøbt 6 nye rammer ind til kartskolen, der næsten alle er færdigsamlet af nogle Kartsektionens frivillige – stor TAK for indsatsen. Med sidste års opdatering af Rotax-motorerne er vi altså godt kørende til flere sæsoner.
Det er fortsat Jan Saltoft, der står for Kartskolen. Men Jan kan sagtens bruge hjælpere, så vi kan få flere til at prøve vores dejlige sport. Det er ret sjovt, og hyggeligt at være med til, og kræver blot en OF615; øvrig oplæring står Jan for (DASU udbyder pt. desværre ikke OF650 trænerkurset). Meld dig til Jan Saltoft eller Michael Kastaniegaard, hvis det har interesse. - Eventuelt og hyggesnak
Intet at referere.
Tak for god ro og orden og deltagelse, og en helt særlig tak til Alba for et godt foredrag