ASKH udstiller ved “Ringen Rundt 2026” Grundlovsdag i Roskilde Ring Park.

Der bliver klassiske biler og motorcykler, musik og underholdning for alle aldre, når Roskilde Ring Park Grundlovsdag kl. 10-14 danner rammen om “Ringen Rundt 2026”. Det sker for at erindre og hylde den legendariske racerbane Roskilde Ring der lå samme sted i årene 1955-1968. Bag arrangementet står ROMU, Roskilde Museum, som også er aktuel med en særudstilling om netop Roskilde Ring.

ASKH er på pletten med en stand hvor man kan se både moderne og historiske karts, tillige med en ægte Mini Cooper S bygget op til historisk rally.

Der er gratis adgang til arrangementet, og vi glæder os til at se mange både medlemmer og andre med interesse for motorsport til en hyggelig snak om vores klub både i et historisk og nutidigt perspektiv.

Bestyrelsen

 

Kommende arrangementer