Julebanko og Præmieceremoni
ASKH afholder
Julebanko og Præmieceremoni
Mandag d. 23. november 2026 kl. 18:30-22:00
Så er vi atter ved at nå vejs ende for en travl motorsportssæson. Også i år skal have uddelt en række præmier til vores klubmestre, spille Julebanko og trække lod om flotte præmier i vores lotteri. Sædvanen tro foregår det på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, Søndermarksvej 2, 4000 Roskilde. Programmet for aftenen er som følger:
- Præmiering, Kartingsektionen
- Banko, 1. heat
- Præmiering, Rally- og Autosektionen
- Amerikansk lotteri m. flotte præmier, herunder bidrag fra vores sponsorer og venner af klubben.
- Banko, 2. heat og afslutning
Der er ikke noget tilmeldingsgebyr, og bankoplader, lodsedler, glögg, æbleskiver mv. købes på dagen. Der vil ikke være mulighed for at købe mad, men man kan naturligvis spise sig mæt i de gode æbleskiver:-)
Tilmelding er nødvendig senest mandag d. 16. november på følgende link:
https://askhedeland.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/221971
Familie og venner af klubben er naturligvis velkomne.
Har du spørgsmål til arrangementet, eller ønsker du at sponsorere præmier til aftenens lotteri, kan du kontakte Jan Thers på 6161-1301.
OBS: Tilmelding er efter først til mølle-princippet. De seneste år har der været fuldt hus, så meld dig til med det samme, særligt hvis du har en ide om at du skal modtage en præmie for et godt resultat i 2026. Din sektionsformand kan evt. informere nærmere.
Herunder lidt billeder fra præmieringen fra Julebanko 2022
Vi glæder os til at se alle, til en hyggelig aften i Roskilde.
BEMÆRK AT KLUBHUSET PÅ MAGLEHØJEN ER LUKKET DENNE AFTEN!


