Så er det snart Hill Climb tid i ASKH.

I den kommende weekend, lørdag d. 17. juni, er det endelig tid til det første Ryegaard Hill Climb ved godset Ryegaard på Midtsjælland. Det er ASK Hedeland, i samarbejde med Historisk Motorsport Danmark og Ryegaard og Trudsholm Godser, der står for arrangementet.

Omkring 40 klassiske sports- og racerbiler og deres kørere er tilmeldt løbet. Det starter fra morgenstunden med teknisk kontrol kl. 8 efterfulgt af 2 gennemkørsler af prøven på Sonnerupvej. Derefter kulminerer løbet med 3 tællende tidstagninger som afgør resultatet. Der vil være deltagere fra hele landet. 

Blandt deltagerne er en af Danmarks helt store motorsportsprofiler, vores eget bestyrelsesmedlem, Jac Nellemann der stiller op i sin fantastisk flotte Ford Lotus Cortina fra 1965. Men række andre af vores egne hurtige medlemmer stiller også op 

Ryegaard ligger på Munkholmvej 380, Kirke Såby. Der vil være gode parkeringsforhold på modsatte side af Munkholmvejen Godset.

Der er fri entre til serviceplads og startområde, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke på stedet. Instruktionerne fra vores mange dygtige ficials skal naturligvis respekteres så alle kan få en god og sikker oplevelse.

Kommende arrangementer