Du skal forhåndstilmelde dig til karttræningen i Roskilde. Det skal du gøre via Foreninglet.
Du kan også downloade appen ForeningLet, der hvor du normalt henter dine apps. Du logger ind med dit ASK Hedeland medlemsnummer.
Betaling for træningen
Hvis du har årstræningskort, skal du blot trykke KØB og så går tilmeldingen igennem – du bliver ikke opkrævet ekstra.
Hvis du ikke har årstræningskort, skal du betale for dagstræningen, når du tilmelder dig.
Hvis du møder op til træning uden at have tilmeldt dig, koster det 50 kr ekstra – uanset om du har årstræningskort eller ej.
Er holdet fyldt op, kan du komme på venteliste
Der er mulighed for at komme på venteliste, hvis din gruppe er fuldt tilmeldt (der er plads til 5 på venteliste). Hvis en anden melder fra, vil den første på ventelisten automatisk blive tilbudt pladsen, og får tilsendt en mail. Når du bliver tilbudt en træningsplads fra ventelisten, har du 2 timer til at tilmelde dig, ellers går pladsen videre til den næste.
Meld afbud, hvis du alligevel ikke kommer
Kan du ikke komme alligevel, så meld afbud – hurtigst muligt – så en anden kan få din plads.
Det gør du enten via appen – eller du kan gå ind i Medlemsportalen (se evt vejledning).