ASK Hedelands kartsektion tilbyder test af en racerkart efter forudgående aftale med karttrænerne.
Målet er, at du får mulighed for at prøve, hvad det vil sige at køre en rigtig racerkart. Du deltager i de sidste 2 træningspas en lørdag, som passer dig og en af vores karttrænere. Der skal være en karttræner tilstede for, at vi hjælpe og vejlede dig bedst muligt. Så får du den bedste oplevelse, og en fornemmelse af, hvad du skal investere i, hvis racerkart er noget for dig.
Før du kommer på banen får du en grundig instruktion i ideallinjen, apex samt andre basale køretekniske ting. Vi sætter dig i en af vores racerkarts, og vejleder dig i at køre. Holder du dig til vores instruktion, vil du have gode muligheder for, allerede den første gang, at kunne opnå rigtig god fartfornemmelse.
For at kunne køre i en DASU-klub kræves en licens. Derfor skal du løse et prøvemedlemskab/-licens i 3 måneder på første træningsdag. Prøvemedlemskabet er inkl. i prisen når du tester en racerkart. Har du tidligere haft licens i DASU, skal der tegnes en endagslicens til kr. 200,-.
Det er muligt at køre i alt 2 lørdage inden for de 3 måneder prøvemedlemsskabet/-licensen gælder. Herefter skal du træffe beslutning om køb/leje af eget udstyr. Vi er din sparringspartner i hele processen, men du står selv for at vælge af den løsning, som passer dig bedst. Efterfølgende melder du dig ind i ASK Hedeland og løser træningskort, og kan træne torsdage og lørdag på Roskilde Racing Center.
Du skal være iført følgende under test (kan lånes hos ASKH):
– Kart
– Hjelm
– Køredragt
– Handsker
– Støvler.
Du er velkommen til selv at medbringe eget personligt udstyr hvis du allerede har hjelm (Skal være e-godkendt), dragt, handsker og støvler (der går over anklen).
NB! Vi fortrækker at I selv har støvler med – det kan være alle former for støvler basketstøvler, vandrestøvler – men husk på, at du skal kunne fornemme pedalerne i gokarten.
Hvornår?
Lørdage kl. 15:30-16:00 og 16:30-17:00 træning efter aftale. Vi booker en kalender aftale sammen med de øvrige, der er involveret i jeres træning.
Hvordan?
Send en mail til Jan Saltoft med følgende oplysninger:
Køreroplysninger:
– Kørernavn:
– Alder:
– Skostørrelse:
– Hovedstørrelse:
– Trøjestørrelse:
– Erfaring med gokart:
Kontakt oplysninger:
– Navn:
– Mobil:
Pris:
Pris 600,- kr. pr. gang (Max 2 gange inden for 3 måneder)
Hvad sker der efter mailen er sendt?
Ca. en uge før når vores kart er ledige vil vi sende dig en kalenderbookning på din emailadresse. Bookingen indeholder en tidsplan for træningen hvor du skal ud at køre.
Vi glæder os til at høre fra dig – og ses på Roskilde Racing Center.
Jan Saltoft Mobil: 2661 3751 e-mail: Saltoft@mail.dk Erfaring: 15 år |