Træningslejr – 2021 AFLYST!!!

ASK Hedeland inviterer hvert år til den årlige sommer-/træningslejr i Sverige i uge 28, for alle danske kartkørere og deres familier – så husk altid, at tage den uge med i familiens ferieplanlægning.

Det er en tradition vi har holdt fast i gennem mange år og som hvert år udvikler danske gokartkørere i en positiv retning, de får en indsigt og en øget forståelse af egne evner.
Derudover er arrangement er i høj grad også et socialt event for hele familien, som knytter bånd og kontakter på tværs af klubber og landsdele.

Det er også her det berømte Pølsebakkeløb afvikles, der bl.a. tæller vores egen Kevin Magnussen blandt vinderne.


Klippan 2021 AFLYST

Det er med stor ærgrelse at vi, efter tilmeldingsfristen er overskredet, må meddele at vi desværre er for få tilmeldte, til at kunne gennemføre Klippan 2021.

Vi er meget taknemmelige for de som har bakket op om, og troet på, at træningslejren kunne gennemføres i år.

Vi har naturligvis også forståelse for at folk har været tilbageholdende med tilmeldingen, da det bl.a. stadig ikke står klart, hvorvidt man frit kan rejse ind og ud af Sverige (uden karantæne) i uge 28.
 
Det vil økonomisk ikke hænge sammen med det nuværende antal kørere og pårørende, og endnu værre kan træningslejren meget let blive en tam affære – selvom vi er overbevist om at I alle er hyggeligt selskab 😊.
 
Når vi næste sommer har lagt Covid-19 – og alle restriktionerne – bag os, er vi klar til igen at gennemføre et brag af en træningslejr.
 
Mange motorsports hilsner 
ASK-Hedelands Kartsektion

                                                                                                                          LogIn


Kør så det ryger ! – Klippan 10. juli 2015

Vi har modtaget følgende bedømmelse af årets træningstur til Klippan fra Mister Motorsport him self. Jeg har lånt lidt billeder fra vores Facebook gruppe om Træningslejren på Klippan.

11694029_1458777067775774_6238107841982850989_n
Foto: Jens Aage Olsen

Kør så det ryger!

Det kommer nok ikke bag på mange, når jeg vedgår en ringe interesse for socialt samvær og pædagogiske tiltag!

Jeg kan derfor, dybt overrasket, konstatere at jeg i år har været til ”Sommer Camp” udviklet gennem mange år af Hedelands Motorklub, nu en integreret del af ASK Hedeland.

Og hvilken entusiasme, charme, imødekommenhed, og tydeligvis kompetence jeg oplevede i hele afviklingen, der fuldstændig problemfrit afviklede, dag efter dag, et tæt program med træning og løb, der efterlader alle deltagere fascineret og travle og godt trætte om aftenen!

Det må være et ”Match made in heaven”, at det gamle ASK, nu har en gruppe dygtige folk, der ”hands on” har fuldstændig fat i ”maskinrummet” og praktisk afvikling af næsten 100 deltagende kørere, der smiler og er glade, og som understreger den investering som deres forældre har gjort!

Så tak til alle som har gjort denne sommerlejr til en stor oplevelse for mig, og har bevist, at der er alle muligheder for at ASK er tilført en ”genopståelse” i ASK Hedeland regi, der kun efterlader positive og fremadrettet muligheder for racersportens udvikling af nye talenter !

Så tak for en spændende uge med topkarakterer over hele linien !

Med venlig hilsen

Thorkild Thyrring