BANKO i Roskildes mulm og mørke.

Mandag d. 30. november var der julebanko i motorklubben. En tradition der går mange årtier tilbage, og en lejlighed hvor medlemmerne traditionelt kan julehygge og udveksle røverhistorier for året der rinder ud. I år blev det anderledes, og for første gang nogensinde blev julebankospillet afviklet som et Corona-sikret “Drive-in” på Dyrskuepladsen. Knapt 40 biler stillede op, alle fyldt med forventningsfulde bankospillere. Det blev en sjov og anderledes aften med masser af præmier stillet til rådighed af klubbens gode sponsorer:

Yokohama
Viby Autolakering
Lillevangs Auto
Tim Svanholt Automobiler
FTZ
MENY Viby Sjælland
LMR Service
Rema 1000 Snoldelev
Englerup Auto-Service
Steamrex
Powerracing Gokart Akademi

Tak for det.

Også en STOR til de medlemmer der var med til at få arrangementet til at spille, herunder særligt til Poul Pape Jensen der var både idemand og tovholder. Og til alle en stor tak for en herlig aften.