Godt nytår fra Rallysektionen

På kanten til det nye år kan vi informere om planlagte løbsaktiviteter i det nye år:

13. marts: Rallytest med kørsel både i dagslys og mørke på Dyrskuepladsen. Kan køres på R2 licens som førstekører og grundlicens som andenkører. Arrangementet er eksklusivt for klubbens medlemmer.

27. marts: Rallytest på rigtig rallyprøve ved Egholm. Kan køres på R1 som førstekører og C1 som andenkører. Arrangementet er åbent for alle uanset klub.

18. april: SM i Klubrally i og omkring Roskilde.

19. september: “Rallysportens dag” for pressen og sponsorer. Køres som Rallyshow. Kan køres på R2 licens som førstekører og endagslicens som andenkører.

Kursus i hhv. Klubrally og Rally planlægges efter behov.

Nærmere om arrangementerne tilkommer, og er naturligvis med forbehold for de aktuelle Covid-19 restriktioner der måtte være gældende.

Der er kommet nyt reglement som vi opfordrer alle aktive til at studere. Ligeledes vil vi opfordre til at man allerede inden udgangen af januar fornyer sin licens, så giver DASU nemlig 25% rabat. Og så er man jo max klar til sæsonen tidligt!

Rallysektionen ønsker alle medlemmer og officials et rigtig godt nytår. Tak for indsatsen i 2020.