Første afdeling af SM 2020 afviklet på RRC

ASK Hedeland fik æren af at lægge asfalt til første afdeling af Sjællandsmesterskabet i Karting 2020. Afdelingen var egentlig tænkt som SM3, men Coronapandemien satte desværre effektivt en stopper for de 2 første afdelinger i hhv. Korsør og København.

Det er således et noget amputeret SM 2020, der finder sted (som mange andre mesterskaber), og arrangementet var da også naturligt præget af de begrænsninger, der stadig er gældende – hvilket sikkert var medvirkende årsag til, at løbet ikke trak så mange deltagere.

Med den energi og frivillige arbejdsindsats, der ligger bag at få stablet et gokartløb på benene, er der ikke meget, der er mere frustrerende, end at skulle begrænse adgangen til selvsamme arrangement. Som arrangør er klubbens frivillige nødsaget til at håndhæve begrænsningerne efter bedste evne, og nægte adgang til folk, som vi alle helst så, kunne være der.

Heldigvis har de fleste da også forståelse for begrænsningerne, og anerkender de svære vilkår, som de frivillige arbejder under, for overhovedet at kunne køre race.

For de i alt 94 deltagere, der mødte frem, bød weekenden på spændende og uforudsigeligt vejr, med masser af godt race. Det nye SM-format, med mindre træning og flere heat, fungerede glimrende, og lover godt for fremtiden.

Alle heat blev afviklet på professionel vis, og der skal lyde en stor tak til alle officials for indsatsen. Uden jer intet race.

Resultater fra weekenden kan du finde her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1799515

Herunder en samling billeder fra hhv. Emma Steensen og Dennis Stochholm